Nej, digital markedsføring bliver ikke lettere i 2018!

Grimme sandheder om online marketing

Online marketing: tre grimme sandheder!

Nettet bugner med løfter om nemme måder at komme ud til kunderne uden at løfte en finger.

Der er bare et problem: Hvis det skal gøres rigtigt, er online marketing faktisk sværere end de fleste går og tror. Her er tre typiske udfordringer for virksomheder, der promoverer sig selv på nettet.

  • 1. Nej, det er ikke gratis

Du betaler selvfølgelig ikke noget for at oprette en side på Facebook eller for at komme med i Googles søgeresultater. Derfor tror mange fejlagtigt, at digital markedsføring er – Eller “skal være” – gratis. Blandt professionelle marketingfolk er det dog en kendt sag, at du enten skal bruge penge, eller også skal du bruge tid! (Ideelt set begge dele, selvfølgelig). I sidste ende kommer det ud på ét.

Jeg går til enhver tid ind for, at man i så høj grad som muligt går efter den “gratis” trafik: Ift. Google betyder det, at man går efter at tiltrække kunder gennem en solid SEO-strategi. Ift. sociale medier gælder det om at lave godt content der engagerer og sørge for at skabe community blandt sine følgere.

Man kan komme rigtig langt med dette, og så kan man toppe det op med betalte annoncer, som vil være langt mere effektive, fordi de leder hen til noget indhold af høj kvalitet.

Men: Er det gratis at lave godt content?Hvor meget koster din tid?

Men: Er det gratis at lave godt content? Hvor meget koster din tid?

Din “det er noget jeg klarer selv, for så er det jo gratis”-attitude kan nemt komme til at koste dig tid, du kunne have brugt på at udvikle din forretning.

Din facebookside skal helst have nye opdateringer hver dag. Ved du, hvad du skal poste de nærmeste dage?

  • 2. Der findes ingen tommelfingerregler

“Man skal aldrig bruge boost-funktionen”!

“Man skal booste med det samme”!

“Man SKAL booste – men vente et par dage, så man når at opsamle organisk trafik først”!

“SEO er død”, “Content is king”, “storytelling er passé”…

hvis man følger de forskellige “gode råd” man konstant hører på forskellige platforme (særligt LinkedIn er slem til dette, da det er platformen hvor alle prøver at promovere deres viden i håb om at lande et job eller en opgave), kan man hurtigt blive grundigt forvirret!

Det første jeg lærte, da jeg tog min uddannelse i Digital Markedsføring var: Der findes ingen tommelfingerregler. Hvad der virker for én virksomhed, virker måske ikke for den næste. En opslagstype der går viral den ene dag kan være helt død den næste osv.

Denne kendsgerning kræver, at man anskuer markedsføring på en helt anden måde end hidtil. Før var man meget længe om at sætte en kampagne i søen og brugte et stort budget på den. man kunne derfor bruge oceaner af tid på at diskutere ordlyden i en enkelt annonce, og hvis man var klog, sørgede man for at teste den på et panel først.

I dag er kadencen noget anderledes: Dels skal der produceres opslag og indhold hver dag, dels er det muligt at teste det efterhånden. Man kan således hurtigt finde ud af, hvad der virker for lige præcis den målgruppe man arbejder med, og tilpasse sin fremtidige indsats efter dem.

Dette kræver selvfølgelig at man konstant er på tæerne, og at man har sin analytiske værktøjskasse i orden. Jeg bruger min baggrund indenfor eksperimentel metode hver eneste dag, når jeg gennemgår statistik og resultater af splittests.

  • Spillets regler ændrer sig hele tiden i online marketing3. Spillets regler ændrer sig hele tiden

De to store aktører, Google og Facebook har så meget magt, at de stort set kan bestemme spillets regler: De kan vælge og vrage mellem spillerne og bestemme hvem der skal frem i lyset og hvem der skal forblive ukendt.

De eneste aktører, der har større magt er brugerne: Hvis de holder op med at anvende de store platforme, mister både Facebook og Google deres eksistensgrundlag, da ingen gider at bruge annoncekroner på en tom platform.

Det sker næppe foreløbig, men de store firmaer bliver alligevel nødt til konstant at bejle for forbrugernes gunst. Hvordan gør de det? Ved at tilbyde dem indhold, de godt kan lide.

De sociale medier og søgemaskinerne kender din smag som enkeltperson baseret på, hvad du før har brugt tid på, søgt på, liket og delt. Du bliver også sammenlignet med andre, der udtrykker samme præferencer, og så tilbydes du indhold, som “lignende” personer synes godt om.

Derfor har Facebook f.eks. den sagnomspundne algoritme, du kan lære alt om i diverse blogindlæg. Bortes fra, at det kan du ikke – For det er der ingen der kan!

Derfor har Facebook f.eks. den sagnomspundne algoritme, du kan lære alt om i diverse blogindlæg. Bortes fra, at det kan du ikke – For det er der ingen der kan!

Når marketingeksperter fortæller dig, hvad du skal gøre for at please facebook eller Google, er det baseret på skøn og, for de bedstes vedkommende, erfaring og konstante analyser. Man får ikke et nyhedsbrev fra Google, hvor der står hvordan man kommer øverst i søgeresultaterne, selvom de helt store ændringer trods alt annonceres (når man lancerer en ny robot, må man gerne være lidt stolt af den).

Søgerobotter og algoritmer udvikles løbende og opdateres efterhånden som de forskellige features bliver testet. Ligesom dig er tech-giganterne nødt til konstant at være på tæerne, for forbrugeradfærden ændrer sig hele tiden.

Dette er endnu en faktor, der sluger din tid, når du skal promovere din virksomhed. Der findes som sagt tonsvis af blogindlæg og spændende webinarer derude, der kan fortælle dig, hvordan du bedst pleaser Google eller Facebook, men om en måned er de måske allerede forældede.

Det eneste,der aldrig går af mode er godt content siges der – Men forældes det ikke også? Har du tid til at producere nyt hele tiden – Der vel at mærke lever op til de seneste krav?

Synes du stadig, at det er ærgerligt at betale for noget, du lige kan klare selv over aftenkaffen?

Så siger jeg, at du heller må tage et stykke kage til!

Hvis du gerne vil have hjælp i form af konsulentvejledning, contentproduktion, et SoMe-abonnement eller måske et oplæg til dine medarbejdere, så kontakt mig på annaaulin@yahoo.com og lad os komme i gang.

Hvis du gerne vil have besked når der kommer et godt tilbud eller et nyt blogindlæg, så tilmeld dig mit nyhedsbrev herunder:

Leave a Comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *