Referencer

CASES

Som ny kunde kommer du i godt selskab. Se hvem jeg mere har hjulpet:

Moderne markedsføring til den traditionsrige luksuskøbmand

Sidens gennemsnitlige reach er steget med 1.200 personer – Næsten en fordobling
Da Hos Walter flyttede ned på havnen, var alle med live på Facebook.
Hos Walter
Solsorten Walle, døbt af følgerne, blev maskot for en sommer.
Konkurrencer er populære, og denne gav virkelig pote!

Hos Walter – Vin ost og specialiteter, Ebeltoft

Hos Walter er en “gammeldags købmandsbutik” i luksusklasse, der forhandler såvel berømte årgangsvine som de sidste nye lokale specialiteter. Hos Walter er en institution i Ebeltoft og elsket af såvel lokale som turister. Derfor var der basis for at opnå en stor skare af følgere på Facebook.

Butikken har fået en facebookstrategi baseret på en velkendt og højt elsket brandidentitet. Målet er både kundefastholdelse og salg, idet siden bruges til at annoncere nyheder men også til at kæle for kundernes prestigefølelse, når de følger et luksusbrand.

Alle resultater er opnået med en ren organisk strategi, dvs. at der ikke er anvendt betalte annoncer.

Hos Walter har gjort brug af min facebookpakke siden Marts 2017.

1.500 nye følgere er kommet til på 10 mdr. med en ren organisk strategi.
Billede af støtterom til fregatten Jylland, som også blev brugt til pressemeddelelsen

Jordnær branding til den økologiske café med egen gård

Café LøCroQ Ebeltoft
Med sin smukke beliggenhed på havnen og sine hjemmedyrkede og økologiske produkter er der her potentiale for en brandingindsats som virkelig giver resultater.

Café LøCroQ, Ebeltoft

Med råvarer fra egen gård og økomærke i guld (som de eneste på Djursland) er Café LøCroQ kompromisløst økologisk. Det er fantastisk at hjælpe passionerede mennesker med at få deres budskab over rampen – Jeg kan jo lide at hjælpe de bedste med at råbe højest, husker du nok.

Café LøCroQ gjorde brug af mit juletilbud i November-December 2017, og fra Februar 2018 har vi aftalt at fortsætte med en SoMe-pakke.

Caféen har brug for en fleksibel løsning, da alle måneder ikke er lige travle. Heldigvis tager mine pakker højde for sæsonernes skiften.

UDDANNELSE

Som grundlag for mit arbejde trækker jeg konstant på min kandidatuddannelse i kognitiv religionsvidenskab. Mit speciale er internetreligiøsitet og sociale medier, og jeg har derfor intensivt studeret online fællesskaber, engagement og motivation.

Før denne uddannelse har jeg en baggrund som teaterskuespiller, og jeg har over 8 års erfaring i at engagere et publikum og give dem gode oplevelser.

Jeg går ind for konstant mikrolæring og er derfor altid i færd med at tilegne mig ny viden indenfor områder som fotografi, trends, forretningsudvikling mv.

For at få de tekniske aspekter helt på plads, har jeg desuden deltaget i et kursus i Digital Marketing:

Digital markedsføring 2017

Kursus

August – September 2017: Seks ugers intensivt kursus med hands-on øvelser i digital markedsføring.

Udbudt af Kursusfabrikken på Aarhus Business College.

Afgangskarakter: 12

Certificeringer fra Google

Jeg holder mig konstant opdateret, når det kommer til den nyeste viden indenfor online markedsføring. Din garanti for dette er mine certificeringer fra Google Partners, der viser, at jeg kan leve op til kravene for at arbejde professionelt med Googles værktøj.

Online konsulent med Analytics certifikat

Google Analytics Certificering

Certifikatet fra Google Analytics skal fornyes efter 18 mdr. Så er du altid sikker på, at jeg har den nyeste viden til at analysere dine data.

Online marketing konsulent med certifikat fra Google

Digital markedsføring hos Succes Online/Google

All-round certificering I AdWords, sociale medier, SEO og Google My Business/Lokal SEO