Social Media Marketing: 5 grunde til at du ikke har TID til at holde dine sociale medier opdateret

Strategi til sociale medier

Sådan får du tidsrøveren til at arbejde for dig

5 grunde til at du ikke har TID til at holde dine sociale medier opdateret 

Du ved det godt – Om ikke andet, så fordi du har hørt det fra mig – de nye kunder der skal komme fra de sociale medier, kommer ikke med mindre du opdaterer jævnligt.

Hvis du kun deler noget engang imellem, sørger algoritmen for, at du får et virtuelt rap over fingrene. 

Hvis du kun deler noget engang imellem, sørger algoritmen for, at du får et virtuelt rap over fingrene.

Jeg siger det lige igen: Hvis du ikke deler noget med dine følgere mindst tre gange om ugen, kan du lige så godt lade være.

Det virker uoverskueligt for mange. Hvad skal jeg fortælle? Et er at lave en opdatering, når der sker noget nyt, noget andet er at skabe et flow i opdateringerne.

Her er fem grunde til, at det ikke lykkes, og hvad du kan gøre ved det.

Tomater og SoMe
Mhhh…

OBS. For at gøre det sjovere og mere konkret, leger vi lige at du dyrker økologiske tomater og sælger dem i din gårdbutik. Jeg ved godt, at du formodentlig laver noget helt andet, men bær over med mig: Jeg elsker tomater.

  1. Du har ikke en plan.

Jeg møder så mange butiksindehavere, selvstændige og andre små virksomhedsejere, der ikke har opdaget, at de er deres egen marketingchef. De bestiller annoncer i lokalaviser, opretter en Facebookside, er måske på Instagram, men de har udelukkende salgsbrillerne på. “Ugens tilbud – 10 økotomater for en tyver.” 

SoMe-marketing går ud på, at dine kunder skal lære dig at kende og få lyst til at købe dine tomater, ikke fordi de er billigere end Nettos (det er de ikke), men fordi det er dine! Med andre ord skal du have et brand. 

Ofte ser jeg dog, at SoMe-indsatsen går ud på at sige “se hvad jeg har”, og ikke afspejler brandet overhovedet… Nogle gange på trods af, at man i selve virksomheden har gjort sig umage med at skabe en identitet. Facebooksiden er med andre ord dit virtuelle butiksvindue.

Hvad skal du gøre?

Sæt dig ned og bestem én gang for alle, hvad din plan for de sociale medier er. Så er du fri for at genopfinde den dybe tallerken hver gang (selvom din plan måske skal rettes til efterhånden). 

Sæt dig ned og bestem én gang for alle, hvad din plan for de sociale medier er. Så er du fri for at genopfinde den dybe tallerken hver gang.

Her er de beslutninger, du skal tage:

  • Hvilke platforme vil du bruge? Du skal ikke være alle steder. LinkedIn er ikke stedet, hvis din målgruppe primært er på Instagram. 
  • Hvilke værdier skal du kommunikere? Hvis du sælger økotomater, ligger det lige til højrebenet at snakke om miljø, sundhed, smag, bæredygtig produktion, lokale fødevarer mv. 
  • Hvordan skal tonen være? Stringent professionel, humoristisk, no-nonsense…
  • Hvordan skal dit univers afspejles visuelt? Hvordan ser et typisk økotomat-billede ud, når det er taget i dit drivhus? Skal du bruge video? (JA til det sidste!)

Når du har taget disse beslutninger, skal de testes. Giv det nogle uger, måske endda måneder, før du justerer. Hvis du har været meget inaktiv længe, går der lidt tid før algoritmen igen opdager, at du er aktiv. 

  1. Du undervurderer den tid det tager

Du har måske hørt, at de sociale medier er en hurtig og nem måde at skaffe flere kunder på, men så er du startet op, og du er blevet fælt skuffet. DU ER IKKE ALENE!

Ingen sociale medier giver kunder bare ved at have dem. Og det er ikke nok at skrive “følg os på Facebook”. Sorry to burst your bubble…

Hverdagen melder sig for alle, tomatplanterne bliver angrebet af bladlus, og så glemmer man Facebooksiden.

Hvad skal du gøre?

Sæt tid af til det. Hvis du mener, at du kan sælge mere, ved at promovere din virksomhed på de sociale medier, så skal du gøre det. Så er det “need to have” og ikke krymmel på lagkagen. Det betyder at du skal planlægge din uge, så der er et punkt der hedder “SoMe”.

Slip den tanke, at dine opdateringer skal springe ud af et spontant ønske om at dele dine tanker med verden. Det er ikke din private profil, det her. Det er din virksomheds markedsføring.

Slip den tanke, at dine opdateringer skal springe ud af et spontant ønske om at dele dine tanker med verden. Det er ikke din private profil, det her. Det er din virksomheds markedsføring.

Hvordan spontaniteten alligevel kan få sin plads, kan du læse under det næste punkt.  

  1. Du har de forkerte briller på

Når jeg kommer ud til mine kunder, har jeg den fordel, at jeg ser på deres virksomhed med SoMe-briller. 

Det betyder at jeg konstant tænker i, hvordan det jeg ser kan blive til en god historie for følgerne. Små ting, som du ikke tænker over, kan udnyttes, men mange ser det ikke, fordi de er optaget af drift, ordrebehandling, kunderelationer mv. Derfor kommer du ofte til at tro, at dine opslag skal handle om konkurrencer eller gode tilbud for at vække kundernes interesse.

Hvad skal du gøre?

Det vækker mere opmærksomhed omkring dit brand (og dine gode tilbud), hvis du også kan vække følelser hos dine følgere. 

Den irregulære tomat fra dit drivhus, der har form som et hjerte, kan måske ikke sælges, men den kan give et smil på læben hos dine følgere, og den passer perfekt til dit brands værdier om økologi og sundhed (er grøntsager ikke sundt for hjertet, måske?).

Find de skæve vinkler og de uventede historier. Det kan også være en medarbejder, der går på barsel, eller gårdhunden, der gør noget sødt…

  1. Du deler for meget på en gang

Jeg ser nogle gange, at virksomhedsejere prøver at optimere den tid, de bruger på deres sociale medier ved at lave ét opslag om ugen, der så til gengæld indeholder ALT hvad der er aktuelt den uge: 

“Kom og besøg os på markedet på lørdag, hvor vi sælger ud af alle de grøntsager, vi har høstet i denne uge: Tomater, squash, bønner, løg og meget mere.

Vi har i øvrigt også tilbud på tomater i gårdbutikken, og hvis du køber et bundt persille, får du et bundt til gratis.

Sidst men ikke mindst, har vi fundet en ny tomatsort, som vi planlægger at dyrke til næste år.”

Ud fra kundens synspunkt er det alt for mange informationer at tage stilling til på en gang. Desuden mangler der et klart CTA (se næste punkt).

Ud fra algoritmens synspunkt, er det stadig kun ét opslag, og hvis der ikke kommer mere på indenfor et par dage, bliver du straffet. 

Hvad skal du gøre?

Du må gerne lave en hel uges content på én gang, men brug Facebooks planlægningsværkstøj eller et eksternt SoMe værktøj til at planlægge det som flere kortere opslag. 

Del informationerne op i så små bestanddele som muligt: Man kunne vælge at dele ovenstående opslag op i tre (Marked, tilbud, nye varer), men man kunne også dele det i fem (Vi skal på marked, hvad har vi med på marked?, tilbud på tomater, tilbud på persille, nye varer).

Prøv selv at se, hvor mange opslag du kan få ud af din virksomheds seneste nyheder. 

  1. Du er for perfektionistisk med hvert opslag

Hot I dag, glemt i morgen. Det er virkeligheden for et opslag på de sociale medier. Selvom mange omtaler SoMe-markedsføring som “viral”, ved vi professionnelle, at det kun er en meget lille procentdel af alle opslag, der reelt “går viralt”. 

Hot I dag, glemt i morgen. Det er virkeligheden for et opslag på de sociale medier.

Mekanismen bag viral markedsføring er, at når en person kommenterer eller deler et opslag, ser deres venner det også og begynder også at kommentere eller dele. 

Det er sjældent at et decideret produktopslag når særligt langt ud på denne måde. Du kan med andre ord ikke forvente at dine tomater kommer jorden rundt, bare fordi de er runde og røde. Havde de været rådne, havde du haft en meget bedre chance. 

Tilbage til perfektionismen: Bare fordi du har det perfekte tomatbillede, der virkelig viser det søde og saftige, og får mundvandet til at løbe, betyder det ikke, at folk begynder at kommentere og dele. Der skal mere til: Dine følgere skal inddrages.

Hvad skal du gøre ved det?

Hvis du vil have dine følgere til at kommentere og dele, er den bedste metode at bede dem pænt om det. Giv dem noget at snakke om ved at stille spørgsmål, og giv dem en klar opfordring til at handle. 

Hvis du vil have dine følgere til at kommentere og dele, er den bedste metode at bede dem pænt om det.

Det betyder at du kan have en fast skabelon over opslag, der inkluderer et inddragende element (oftest et spørgsmål) og et Call To Action (CTA).  Du kan etablere et fast katalog over CTA, som du bruger oftest, bare sørg for at tilpasse det til din målgruppe (Der er forskel på at skrive “fortæl om dine inderste tanker i kommentarfeltet” og “læs mere på hjemmesiden”).

Er du klar til at tage udfordringen op?

Hvis ikke står jeg klar til at hjælpe dig i gang – Eller måske til at gøre det hele for dig!

Ring på tlf. 31 21 29 39, eller send en mail til anna@annaonline.dk, så tager vi en snak om dine sociale medier.

Leave a Comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.