Test af Instagram-værktøj

Instagram har lavet en radikal ændring!

Nu kan man nemlig planlægge opslag på forhånd.

Indtil videre gælder dette kun for de forskellige planlægningsværktøj til sociale medier. Det er altså endnu ikke sådan, at du kan planlægge opslag direkte i Instagram.

Bare for at få alle med: Når jeg siger “planlægge” betyder det i dette tilfælde at lave opslaget med medie og tekst, og så kommer det på Instagram på et udvalgt tidspunkt.

Fordelen ved at planlægge er simpel: Man kan sidde en stille time og samle de billeder, man gerne vil lægge op, og så lave alle posts på én gang. Følgerne vil modtage opslagene på de udvalgte tidspunkter, og du behøver ikke at røre en finger, når du først har planlagt dem.

På Instagram er det en god ide at poste tit: gerne flere gange om dagen, så det er en stor fordel at kunne lave det hele på en gang.

Arbejdet med Instagram og opbyggelsen af community

For at bygge din virksomhedsside op på Instagram, skal du igen tænke på Den Gyldne Trekant: Tilstedeværelse, opmærksomhed, community.

Du skal altså arbejde på at få flere følgere ved at træde ind i deres univers og invitere dem ind i dit. Det er her, det helt store arbejde ligger, som jeg har skrevet om her.

Kort sagt:

Tilstedeværelse: Posts og hashtags

Opmærksomhed: Gå ud og mød potentielle følgere på deres profiler

Forbundethed: Bliv ved med at pleje relationen – Svar på kommentarer, synes godt om andres billeder.

En ny mulighed

Jeg har ikke tidligere tilbudt en decideret Instagrampakke, da det krævede et alt for stort arbejde både at arbejde med community og at skulle være på pletten og poste flere gange om dagen. Ikke at jeg er for doven til at gøre det, men det ville blive uforholdsmæssigt dyrt for kunderne.

jeg har set andre bureauer, der tilbyder Instagrampakker, men det er som regel kun communitydelen, de tager sig af, ofte ved hjælp af automatiseret indsamling af følgere. De har altså et software, der gør det samme som jeg beskriver her, men som holder op med at følge de andre profiler, og ikke sørger for at holde relationen ved lige.

Det synes jeg ikke lyder som en særligt god forretning for dig som virksomhedsejer, især når du selv “bare skal sørge for at poste spændende content mindst to gange om dagen”.

Når opslagene kan planlægges ligesom de kan på Facebook, så giver det mig mulighed for at oprette en Instagrampakke med BÅDE content og community.

Forsøget

Indtil videre prøver jeg systemet af på min halvdøde Instagramprofil, som jeg har oprettet til AA-Com i et anfald af overmod. Jeg vil teste flere værktøj i gratisversionen, indtil jeg finder det rette. I uge 10 2018 afprøver jeg Hootsuite. Du kan følge med på Instagram, og se mine (til tider komiske) udfordringer med systemet.

I næste uge afprøver jeg Later.

Leave a Comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.